Organisationskonsulent Helle Gransgaard og hendes kollega kunne se paralleller mellem psykologisk tryghed og improvisationsteater. Fordi improvisationsteater ikke handler om at kunne huske replikker, men snarere, at man øver sig i at være trygge ved at lave fejl, og bygge videre på deres egne fejl.
Det at arbejde med improvisationsteater for at øge den psykologiske tryghed er blevet undersøgt i pilotprojektet "Tryg IT-start" støttet af Velliv Foreningen.
Og her var det mod konsulenternes forventninger de unge, der havde nemmest ved at deltage i øvelserne.
- De unge sprang ud i det, var gode til at bygge videre på hinandens ideer. Men de turde også sige fra, hvis de ikke havde lyst, også hvis de var de eneste i gruppen. De erfarne medarbejdere havde sværere ved at sætte sig selv i spil. De havde sværere ved at acceptere at de lavede fejl og tage del i øvelserne, fortæller Helle Gransgaard.
Men hvorfor er forskellen så stor?
- De unge kender sig selv bedre, og er mere trænede i at lytte til sig selv, og det betyder i forhold til psykologisk tryghed, at man også kan være mere gennemsigtig i forhold til de andre. De er trænet i at være opmærksomme på hinanden, reagere på det, der sker, fortæller hun.
Helle Gransgaard fortæller at de unge forventer høj grad af samarbejde på arbejdspladsen, fordi de har været vant til det i skolen. Og det kan clashe på et arbejdsmarked der er er individualiseret, og hvor der er nogle rammer og strukturer, der gør det svært at have den adfærd, der øger den psykologiske tryghed.
Konsulenterne havde forventet, at de unge ville have sværest ved opgaverne, men det var helt omvendt.
- Vi har måske købt ind på det, vi hører om de unge, de har det svært med sig selv, de har dårlig mental sundhed, og er egoistiske. Men alle de ting gør, at man er god til den adfærd, der øger den psykologiske tryghed. Det betyder ikke, at man altid skal have ret, bare fordi man siger ting, men psykologisk tryghed handler jo om, at der bliver reageret på det, man kommer med.